County Super-6

County Super-6 er en firehjulstrukket traktor, der blev bygget fra 1961-1965 af britiske County Commercial Cars. Det var den største traktor County byggede i 1960-erne, sideløbende med den mindre Super-4. Begge er baseret på Fordson Super Major traktorer.
Kraftoverførslen til forhjulene skete via kardanaksler fra bremseakslerne.

Super-6 havde en sekscylindret Ford 6D 590E motor med 96 hp, en populær motor der blev anvendt i mange forskellige industrimaskiner og mejetærskere. En variant af den lå i lastbilen Ford Thames Trader.

Denne motor var forholdsvis let at konvertere til, da den havde mange af de samme mål som 4D motoren, som Fordson Super Major blev leveret med. Begge blev bygget på Fords fabrik i Dagenham.
Koblingen på Super-6 blev forstærket for at kunne håndtere den kraftige motor. For sin tid var denne traktor en rigtig stærk sværvægter.

Produktionen af Fordson Super Major ophørte i 1964, og det betød et farvel til County Super-6. De efterfølgende konverteringer var baseret på nyere Ford-modeller. Nogle af dem hed dog “Super Six” efter modelnummeret.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *