
I perioden 1962-1963 solgte Fordson en opgraderet version af Dexta, med en 39 hp Perkins F3.152 motor. Traktoren hed Super Dexta og kendes nemmest på den ændrede front.
Den trecylindrede motor var, ligesom F3.144 i Dexta, baseret på Perkins P3 motoren, men fremstillet efter Fords specifikationer med ændret oliepumpe, og med tandhjul i stedet for taktkæde. Motorblokkene og topstykkerne blev støbt hos Ford i Dagenham. Motorerne blev samlet hos Perkins.
Super Dexta fik den moderne Simms Minimec brændstofpumpe, men det samme gjorde de Dexta der blev produceret sideløbende med Super Dexta i de sidste produktionsår 1962-1964.

Super Dexta kom allerede i juni 1963 i en opgraderet New Performance model, der blev solgt frem til alle Dexta udgik i 1964. Den havde en anden motor og farverne var nu lyseblå og lysegrå.
Den nye motor på 44,5 hp lignede den gamle, men var produceret af Ford, da Perkins var blevet solgt til Massey Ferguson og samarbejdet var ophørt. Perkins byggede videre på erfaringerne fra F3.152 motoren i A3.152, som kom i MF 35 X.
Super Dexta blev eksporteret til USA, under navnene Ford 2000 Diesel og Ford 2000 Super Dexta.

Super Dexta New Performance blev den sidste traktor der blev bygget på Fords fabrik i Dagenham, nær London.

Skriv et svar